Vesten i Østen

Der ligger et filmklip fra busturen på vores Flickr-side. Her kan I også se, hvad vi ellers har taget billeder af indtil videre. flickr.com/101123045@N04/sets/

Mooncake festival

Tradition og familie spiller en vigtig rolle i det kinesiske samfund, hvilket kommer til udtryk ved landets helligdage. Forleden var det tid for den årlige månekage-festival, hvor mange kinesere søger tilbage til reden for at mæske sig i god mad og månekager. Hvis der skulle sidde nogle uerfarne månekagesmagere bag skærmen, kan vi afsløre, at I ikke er gået glip af nogen fantastisk kulinarisk oplevelse. Fra børnehaven side af har vi begge fået foræret et prangende sæt af de dyre energibomber, men efter at have smagt flere varianter, har Summer fået lov til at tage resten.

Månekagesalg er en stor industri i Kina. Selvom børnehaven har været generøs, vil vi egentlig hellere have haft pengene i stedet for de dyre kager.

Chengdus vestlige niche

Siden vi ikke har nogen familie at besøge i Kina, valgte vi i stedet at bruge den forlængede weekend på at rejse til nabobyen Chongqing med en slags ”erstatningsfamilie”.  Når man bor i en kæmpeby fuld af mandarintalende kinesere, kan det virke befriende at møde vesterlændinge, man rent faktisk kan kommunikere med. Besøg på millionbyens vestlige barer og cafeer (eksempelvis Shamrock og Bookworm) har skaffet os et lille netværk af mennesker med spændende ideer. For knap to uger siden shanghajede en af vores nye venner undertegnede til byens rugbyhold, Chengdu Pandas, der tilfældigvis skulle møde Chongqing i helligdagene. Uerfaren inden for selve spillet og hvad det vil sige at hoppe på en bus med en bunke rugbyspillere takker vi naturligvis ja til det gode tilbud - man må jo tage, hvad der kommer.

90’erne kommer til Chongqing

Otte dage senere sidder vi og skråler med på sukkersøde boyband-melodier i en privatbus spækket med dåseøl, snapbacks og dekorative pandahatte. Årets tema for Chongqingturen er nemlig ”90’s band spectacular”, og i en udsendt erklæring har vi foruden et omfattende regelsæt (hvis straffe altid udmåles i øl), hver især fået tildelt et midlertidigt 90’er-pseudonym, hvilket øger forvirringen men også morskaben. Ane og jeg går i de næste tre dage under navnene ”Christina Aguilera” og ”Nick Carter”. Med temaet følger også en vis dresscode, og på trods af ret begrænsende rejsegarderober lykkes det os at finde lidt 90’er-klæder, der suppleres med et par kasketter fra en venlig gadehandler.

Tourmaster Westie (aka. Justin Timerlake) satte rammerne før turen ved at udsende et udførligt skema med turregler

Nok erindrer vi ikke meget fra det sidste årtusind, men datidens hippe typer satte vistnok kasketten på skrå, så vores 90'er-parodier gør ligeså.

Efter seks timer med skrattende højtalere, sjofle rugbyviser og en god portion tissepauser ankommer vi til et snusket hostel placeret i centrum af Chongqing; en by med over 30 mio. indbyggere! Originalt havde vi overvejet at udforske, hvad en sådan metropol har at byde på, men egentlig virker byen ret grå og ufremkommelig, så vi holder os til de andre og lader op til morgendagens kamp.

Tina's Hostel lader en del tilbage at ønske, men vi klarer os gennem natten, aircondition eller ej.

Saturday is rugbyday!

Næste dag begiver vi os mod et nedslidt stadion, der ikke desto mindre besidder et ægte græsunderlag - en luksus i Chongqings betonørken.  Her står de lokale spillere og tager imod os med kram og highfives. Rugbykulturen i Kina er ikke overvældende stor, så mange spillere har efterhånden knyttet venskaber på tværs af holdene, og tredje halvleg bliver da også holdt samme sted. Mere om den senere. Selve holdene består af en broget skare af spillere med varierende erfaring og forskellige nationaliteter; heriblandt englændere, amerikanere, en australier, en sydafrikaner, to franskmænd, en irer og en god portion etniske kinesere. Fælles for dem er dog, at de typisk er en anelse ældre og gerne 10-20 kg tungere end undertegnede.

Der er god stemning blandt Chengdu Pandas (sort/hvid) og Chongqing Conquerers (blå) både før og efter kampen.

En forvirrende mandesport

Med absolut ingen forudgående spilerfaring eller viden om rugbyregler, -strategier eller fagtermer kan hele sceneriet godt virke en anelse skræmmende, men Harrison fra Hawaii giver mig en hurtig introduktion til spillet og do’s & don’ts for min position på banen, winger. Herefter er det bare at sætte i gang og tackle de store fyre efter bedste evne. Heldigvis er winger ikke banens mest centrale rolle, så jeg får flere pusterum end eksempelvis holdets scrumhalf. Som uvidende dansker bliver man nemt narret til at tro, at rugby er et spil uden de store regler. Det er ikke tilfældet! Selvom jeg endnu ikke kender alle regler, fremgår det tydeligt af kampen, at man ikke blot kan gøre hvad man vil. Lidt forsimplet handler det dog om at stoppe modstanderen, der har bolden (mange midler er tilladt) for derefter at erobre den aflange læderklump og løbe den ned i den modsatte ende.

I rugby skal fokus helst rettes mod bolden, men det er så absolut tilladt at gå efter manden.

That big fat Hawaiian guy

Efter 2x40 voldelige og ret forvirrende minutter er kampen overstået. Chengdu vinder opgøret knebent, men det bliver der ikke gået så meget op i. I stedet vandrer spillerne i retning mod spillertunellen, hvor en et par køletasker med forfriskende Tsing Tao-øl står klar. Efter at have fået sig en tår over tørsten kører vi tilbage til Tina’s Hostel for at gøre os 90’er-klar til tredje halvleg, som finder sted på en restaurant/bar bestyret af Cliff - beskrevet som ”that big fat Hawaiian guy”. Aftenen og natten med bruger vi hos Cliff, der står for mad og drikkevarer, mens vi andre fortsætter boyband-tonerne nu med Chongqingholdet som backup-gruppe. På hjemturen næste dag er flere spillere mærkede af gårsdagens kamp såvel som af Cliffs kolde kinesiske øl.

Alt i alt må turen siges at have været en bragende succes! Kan det overhovedet blive andet med 25 skrålende og hoppende mennesker samlet i en bus? Britisk pub-/ og popkultur var muligvis det sidste vi på forhånd ventede os af Kina. Ikke desto mindre hører et indblik i denne nu med under den samlede pakke af oplevelser på vores Kinatur. Sådan går det, når man holder åben over for muligheder og tager de tilbud, der kommer.

... Ane blev for resten så bidt af kulturen, at hun skal med til træning på torsdag.