Hvis du ikke har fået nok af de nuttede børnehavebørn og de spøjse skilte efter at have læst denne blog, så er der råd for det! Du kan finde både billeder og videoer af vores kinesiske tilværelse på denne hjemmeside: http://www.flickr.com/photos/101123045@N04/sets/
Kunsten at skabe en illusion. Dén mestrer kineserne skræmmende godt. Facaden er altid i orden - da i hvert fald når den skal inspiceres - og det skader aldrig at pynte lidt på sandheden når det virkelig gælder. Desuden kan der jo være penge i at sælge sig selv godt, og så kan det vel være et fedt, om det man markedsfører sig som er virkelighedstro eller ej. Moralkodekset må siges at være et andet end hjemme i åh-så-ærlige-Danmark, og alle virker til at have det ganske fint med at få præsenteret en verden der er lidt mere rosenrød end den egentlige. Vores fuldtidsarbejde i børnehaven giver os en unik mulighed for at observere en kinesisk ”virksomheds” gøren og laden på godt og ondt. Ganske vist omtaler man sjældent børnehaver som deciderede virksomheder, men da det har et ”Finance Office”, kan det godt falde i den kategori! Vi indvies altså i børnehavens tricks og nødsages også til at tage del i dem -hvor ucharmerende de så end er.
Kunsten at skabe en illusion. Dén mestrer kineserne skræmmende godt. Facaden er altid i orden - da i hvert fald når den skal inspiceres - og det skader aldrig at pynte lidt på sandheden når det virkelig gælder. Desuden kan der jo være penge i at sælge sig selv godt, og så kan det vel være et fedt, om det man markedsfører sig som er virkelighedstro eller ej. Moralkodekset må siges at være et andet end hjemme i åh-så-ærlige-Danmark, og alle virker til at have det ganske fint med at få præsenteret en verden der er lidt mere rosenrød end den egentlige. Vores fuldtidsarbejde i børnehaven giver os en unik mulighed for at observere en kinesisk ”virksomheds” gøren og laden på godt og ondt. Ganske vist omtaler man sjældent børnehaver som deciderede virksomheder, men da det har et ”Finance Office”, kan det godt falde i den kategori! Vi indvies altså i børnehavens tricks og nødsages også til at tage del i dem -hvor ucharmerende de så end er.
Skolelæge, kantine, legeplads, finanskontor. Ligeligt vigtige komponenter i en kinesisk børnehave. |
Personligt har jeg en ret grim smag i munden,
da dagen oprinder for forælder-evalueringen af mine to eftermiddagshold ”Special Interest 1” og ”Special Interest 2”. Torsdag den 12. december
skal min undervisning overværes af alle børnenes forældre, for at forældrene
kan se, hvordan undervisningen plejer at foregå (sådan da). For første gang i
min tid i børnehaven får jeg konkrete informationer om et forestående event i
god tid. Det er der også gode grunde til, for den slags vigtigheder skal man jo
forberede sig på!
Første trin i forberedelserne er at hive et af de gamle emner
frem af gemmerne og undervise i det i yderligere to uger, så jeg kan sikre mig,
at børnene kan alle ordene til perfektion. Jeg stiller spørgsmålstegn ved denne
fremgang, og mumler noget til Summer om, at det jo ikke er sådan det foregår normalt.
Jeg får et svar bestående af et træk på skuldrene efterfulgt af det
altovervindende argument:
”...but the parents…”.
Der er ikke noget at gøre. Det er forældrene der sætter dagsordenen, og det er forældrene der får det sidste ord
i enhver børnehavesammenhæng. Det er trods alt dem pengene kommer fra. Jeg må altså lægge
mig fladt på ryggen og give mig i kast med det drøn spændende frugt-og-grønt-emne
endnu en gang.
I de næste uger drejer ALT sig om torsdag d. 12. december, og hver eneste
ny leg bliver nøje vurderet af Summer, hvorefter hun afgør, hvorvidt den vil
egne sig til forælder-dagen eller ej. Jeg må endda ”øve” legene med børnene, så
de kan blive ekstra gode til dem før der kommer publikum på.
En uge inden forælderevalueringen kommer Summer med et overordnet program til mig. Da jeg skimmer sedlen hæfter jeg mig ved, at jeg skal slutte af med en farvelsang. En farvelsang? Vi synger aldrig farvelsang. Jeg får at vide, at så må jeg jo lære dem én inden torsdag.
Ane: “men…”
Summer: “…but the
parents…”
Igen har jeg vist tabt diskussionen -men det forhindrer mig
nu ikke i at ”glemme” indførelsen af en farvelsang som stille protest mod et system jeg har svært ved at affinde mig med.
Dagen forinden har jeg helt styr på mit
program (hvilket heller aldrig før er sket i så god tid), og jeg synes jeg har
formået at bibeholde en vis integritet i min plan for morgendagens opreklamerede
show. Men så kommer Summer med besked fra højere instanser. Hun fortæller, at
jeg skal finde nogle flotte stickers til børnene, som jeg kan dele ud i løbet af
timen (ledelsen havde ellers talt om at købe et stykke frugt til hver elev på
grund af emnet, men Finance Office havde vurderet, at de 30 kroner kunne bruges
bedre andetsteds - man skal jo heller ikke rutte med pengene bare fordi
forældrene betaler 20 kroner pr. lektion pr. elev for ekstra engelsk
undervisning). Igen bliver jeg lidt irriteret. Jeg deler jo aldrig stickers ud
og synes i øvrigt, at det er en uskik.
Ane: ”Men…”
Summer: ”…But the parents…”
Jeg må igen give fortabt.
Halvt ude af døren siger Summer henskudt: “ Imorgen bruger vi forresten det fine
undervisningslokale, som Louis plejer at bruge. Der står ikke så mange senge,
og gulvet er renere.” Hun smækker døren i og undgår dermed at skulle afværge
flere protester fra min side. Hvis hun alligevel var blevet tvunget til det, havde hun nok sagt noget i stil af:
”… but the parents…”
Selvom jeg synes børnehavens tiltag er nok så åndsvage er jeg nødt til at rette ind. Summer kender trods alt mere til kulturen end jeg gør, og desuden er der andet og mere end mit ry som engelsklærer på spil. Nemlig Summers løn. Da Summer er ansvarlig for mine eftermiddagshold vil dårlig feedback fra forældrene ikke vidne om mine ringe evner som engelsklærer, men derimod om Summers -og det selvom jeg egenhændigt underviser holdene. Børnehavelogik.
Børnehaven er altså fuld af snyd og illusioner. Forælderevalueringerne
bygger på ureelle fremstillinger af undervisningen og børnehavens hjemmeside er
oversået med billeder, som slet ikke stammer fra børnehaven. Ja, selv i stickers
pakkerne er det kun det øverste ark der har flotte guldkanter.
Man kan lige så
godt vænne sig til det. Om man så bryder sig om det eller ej.
Børnene behøver vi ikke pynte på. |
så reelt, som det er ideelt!
PS: Evalueringen forløb fint, og Summers løn bliver der ikke
pillet ved i denne omgang. Pyh!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar