Med kinesisk turistbus til Jiu Zhai Gou

Se alle de smukke videoer og billeder med supplerende tekst på Teachengdus Flickr-profil: http://www.flickr.com/photos/101123045@N04/sets/72157636359710703/

Plans change

Det er fredag morgen, klokken er 5.30, og vi har allernådigst fået fri fra børnehaven. Vi skal nemlig lege kinesiske turister i den smukke nationalpark ”Jiu Zhai Gou” i det nordlige Sichuan til og med søndag. Det er organisationens påfund, at vi skal besøge netop dette sted, og de har faciliteret det hele for os. Det eneste vi skal gøre er at pakke kameraet og sætte os godt til rette i en turistbus spækket med kinesiske turister. Kameraet husker vi… Den anden opgave har vi straks sværere ved at håndtere. I hvert fald må vi efter en times længselsfuld spejden efter den rette turistbus erkende, at de billedglade kinesere er draget nordpå uden os. 

Note to self: husk at sikre dig, at du har forstået, hvor mødestedet er.

Herfra går det stærkt. Vi ringer til kineseren, som har råd for alt, Kevin. Meget kan han klare, men han kan dog ikke sende bussen retur efter os, og han kan heller ikke gøre meget ved, at de senere afgange er helt booket. Siden vi allerede har pakket taskerne og slæbt os ud af sengen beslutter vi at besøge et andet bjerg i provinsen og se nærmere på verdens største Buddha. Denne plan bliver imidlertid skubbet til side da vi står og tripper i billetkøen til toget. Summer ringer nemlig med et tilbud om, at vi kan tage af sted fra lørdag til mandag med en tilsvarende turistgruppe, hvis blot vi skynder os tilbage til børnehaven før rektor får nys om udlovning af både hele og halve fridage. Med de ord står vi straks parate i vores klasselokaler og glæder os over, at tingene altid løser sig trods forvirring og kommunikations-svipsere.

Dag 1

Lørdag morgen går projekt ”find bussen” ganske glat, og vi kan med sindsro tage en lur mens bussen triller af sted mod højere luftlag. Vi bliver imidlertid vækket af en skinger guide-stemme over radioen som giver sig til at undervise bussens passagerer i det sprog som Zang-minoriteten i Jiu Zhai Gou taler - og det værende med en undervisningsform, som minder umiskendelig meget om den vi benytter os af i børnehaven. De fuldvoksne kinesere fra alle egne af Kina virker dog godt underholdt af sprogkurset såvel som de jævnligt indlagte ”yeah-udbrud” akkompagneret af peace-tegn. Guiden giver oven i købet en lille sang. Efter 6-7 timers kørsel med udsigt til snedækkede bjergtoppe, store floder og klare søer når vi frem til Huang Long. En nationalpark, som vi ikke anede, at vi skulle besøge. Vi tager en gondollift til bjergets top og møder følgende tre ting på toppen: Kameraer, kinesere og sne. Et samspil der er ret sjov at observere for to snevante danskere. Vi tager ikke billeder af sneen, men derimod af kinesere der tager billeder af sneen. For vores to kærkomne engelsktalende turistbus-kammerater, Jackson og Elmo, er mødet med sneen det første nogensinde.

Peace-tegn, flot udsigt OG sne! Dét er i sandhed et velkomponeret billede.

Vandreturen ned fra bjerget er kold såvel som køn, og den planter en snert af julestemning hos os begge. Den helt store naturoplevelse har vi dog stadig i vente. Derfor satser vi på en god nats søvn på hotellet. Vi sænker dog hurtigt ambitionerne. Hotelværelset har nemlig antaget samme temperatur som de iskolde, snedækkede omgivelser.

Dag 2

Da vi stavrer ned til morgenmad søndag morgen er den sangglade turistguide forsvundet som dug for solen. Sangglæden er erstattet af stor tendens til råberi og irritation, samt mange formaninger om at ”skynde sig”. Det er tilsyneladende et krævende job at få alting til at gå op i en højere enhed med en flok bestående af fyrre kinesere og to danskere. Ved ankomsten til Jiu Zhai nationalpark mødes vi af et opgivende syn. Tusind skubbende kinesiske turister med opslåede paraplyer, som skærmer for den stille morgenregn. Da vi kommer ind i parken viser det sig dog at være alt skubberiet værd. Sammen med Elmo og Jackson vandrer vi rundt i alt fra Narnia-lignende snedækkede vinterlandskaber, til løvskove i smukke efterårsfarver. Vi ser imponerende vandfald og spejlblanke turkisblå søer - og så lytter vi til kinesere der i kor udbryder ”wooooaw”. Et udbrud der er helt på sin plads for så smuk natur.

Om aftenen tager vi i teater og oplever en række kulturelle indslag med udgangspunkt i Zang-kulturen, før vi igen kan nyde en nat i den møblerede dybfryser.

Dag 3

Det er nu blevet mandag, og vi påbegynder den lange køretur hjemad med et enkelt stop i en Zang-landsby, hvor vi smager på yak-kød, samt te baseret på yaksmør, sukker og en anden udefinerbar ingrediens. Vi forstår ikke et kuk af rundvisningen i landsbyen -en følelse vi har været efterladt med gennem det meste af weekendturen - men så går vi selv lidt på opdagelse i området.

Defekte håndbremser i bjergene er der råd for!

Udtrykket "at trække i sit stiveste puds" får pludselig helt nye og ubehagelige dimensioner.

Ved aftenstid tager vi afsked med vores nye kammerater og giver dem danske papirflag og mønter som tak for oversættelse såvel som hyggeligt samvær.

Alt i alt har det været en spændende weekend. Vi har nemlig oplevet kinesere som oplever -og det er en hel kultur for sig. Beskyttet, forhastet, turistet, social og sidst men ikke mindst veldokumenteret. SMIL!

Weekendens klamme indslag: 

Hvis de mange sving fører til køresyge blandt bussens passagerer kan man altid kaste brækposerne ud af vinduerne.