Åh de kære små - 10 anekdoter om børnehavebørn

Her fra vores pind i Chengdu har vi den kinesiske kultur på klodshold på alle tider af døgnet. Vi undres over kinesernes vaner og adfærd og suger til os af indtryk og perspektiv. Vi studerer de gamles evindelige broderi-nørkleri, de unge kvinders fjantede jagt på en rig forsørger, de dårligere stilledes kamp for at skaffe nok til dagen og vejen, og opgangens ungers fjolleri i porten efter klokken 22. Men et kulturmøde der fylder mindst lige så meget, som det kinesiske, er mødet med børnekulturen. En relativt universel kultur, som vi alle har kendt og sidenhen glemt igen. Den barnlige opfattelse, som er vidunderligt farverig, men egentlig fuldkommen sort og hvid. Ligesom den er intentionelt logisk, men i realiteten slående naiv. Gennem børnenes kære og småskøre udtalelser kan vi ikke undgå at genopleve vores opfattelse af verden, som vi så den, da vi var 2,3 og 4-år gamle. Vi er glade for at være blevet klogere siden da, men vi sætter stor pris på de mange smil og grin, som mødet med børnekulturen har givet os - og forhåbentlig tvinger denne komprimerede samling børneanekdoter også et par smil og barndomsminder frem hos jer derhjemme.

Forventningens ”glæde”

• Dagen er kommet, hvor Baby 2 skal eksperimentere med en gang klassisk stoledans. De opnår efterhånden forståelse for principperne i legen. Om ikke andet fanger de, at det gælder om at finde en fri stol i en hulens fart. Da musikken stopper bliver det for meget for Bella. Hun står bomstille og ser sig fuld af spænding til højre og venstre i et forsøg på både at kapere musikkens bratte afslutning og lyden af børnerumper der rammer træstolene. Snart ser hun dog ned ad sig selv i stedet. Der er nemlig så meget at holde styr på, at hun efterlader en stor pøl lige foran den stol, der netop er blevet snuppet for næsen af hende. En prøvet pædagog sender Ane et timeout tegn og et træt smil, hvorefter hun dvaskt følger Bella ud til hårtørreren.
• Knægten Xiao Bao fra Baby 1 kan slet ikke få armene ned over, at det er blevet tid til engelsk. Han spæner i meget højt gear fra det ene hjørne til det andet og krammer Anes ben i ekstase. Da han hopper ned til sin stol rammer måsen dårligt sædet, førend han brækker sig af ren begejstring. En smule opkast tager ikke gejsten fra den lille gut, som fræser videre ganske upåvirket af hans maves protester mod cocktailen af spænding og hopperi.

Overvejelser, logik eller mangel på samme

• Louis lærer børnene i Angel 1 at synge hajsangen. En sang hvor familien Hajs farlige gab illustreres med arm- og håndgestusser. Louis forklarer, at bedstemor haj ikke har nogen tænder og viser den tilhørende håndbevægelse. Men så let narrer man ikke tyve treårige. En lille dreng tygger lidt undrende på oplysningerne om bedstemorhajs tandsæt og siger: ”Men…. Min bedstemor har tænder…”. Herfra spredes forundringen, og en kavalkade af pibende stemmer giver udtryk for deres bedsteforældres tandreserver. Drengen med grydehårs bedstemor har nemlig også tænder, og det samme gælder for pigen i prinsessekjoles bedstemor, nu hvor hun tænker lidt over det. Angel 1 har luret den. De giver ikke meget for vittigheder om tandløse bedstemødre. Det er jo ikke spor faktuelt.
• Angel 1 når efterhånden så langt i hajsangen, at de kommer til hajens grusomheder. Den spiser nemlig både arme og små børnehavebørn. Det finder børnene i Angel 2 dog råd for. Børnene går op til hajen ved navn Louis og fodrer den glubske haj med flad hånd mens de siger: ”Hajen spiser ikke mig, jeg giver den bare mad”.
• Børnene i Baby 1 har mademne, og de introduceres i den forbindelse for ”noodles”, som trods alt udgør en god andel af børnenes ugentlige madindtag. Ane spørger, om børnene kan lide nudler. Hertil svarer de fleste prompte JA eller NEJ. Lille Clara tøver nu alligevel lidt, og spørger: ”Med eller uden chili? Et spørgsmål af høj relevans i Kinas chili-elskende provins Sichuan.
• Eftermiddagsholdet Special Interest har sanseemne, og Ane instruerer dem i, at tegne ting som lugter. Hun går rundt fra barn til barn og finder gennem lidt dialog og god fantasi frem til, at de næsten alle sammen tegner chokolade, slik og blomster -hvor lidt det så end ligner. Da Ane når til Neil må hun give fortabt, og spørger: ”Neil, hvad tegner du?” med hænderne langt nede i farvekridtsæsken og med entusiasme i stemmen svarer Neil: ”Jeg tegner Thomas tog”
• Med så sjove engelsklektioner kan man jo ikke fortænke Angel 2 i, at være fulde af entusiasme. Denne vilde entusiasme kommer især til udtryk i farvelegen. Louis siger en farve, hvorefter børnene kigger ned ad sig selv for at se, om de bærer den pågældende farve. Hvis de gør, løber de op til Louis og får en hi-five. Børnene er hårde til at finde farver, men det bliver mere og mere søgt. En lyserød snip på en lynlås kan fint gå for rød, og en lille lilla blomst på de lange underbukser kan godt gå for at være blå -med lidt god vilje. James tager dog farvelegen til yderligheder. Ved farven gul springer han op til Louis, trækker op i trøjen og peger på sin lille kinesermave. James får en ordentlig hi-five, og Louis får sig et godt grin.

      (Børne)verden er lille

• Da vi ikke kender vores egentlige adresse ankommer al post hjemmefra til børnehaven. En eftermiddag overrækker Summer et postkort til Ane efter sidste lektion. Alle børnene bliver nysgerrige og spørger ind til Anes postkort. Jack spørger: ”Er det fra Louis?” Det kan jo være svært at forestille sig en verden udenfor børnehavens rammer.
• Anes far kommer på et par dages besøg i børnehaven før en forretningsrejse i Beijingområdet. Sandfærdigt nok præsenterer Ane den fremmede hvide mand, som sin far. James fra Angel 2 bliver grundigt forvirret og hvisker til Summer: ”men Summer, det er jo Louis der er Anes far?”
• Vores tidligere klassekammerat Camilla tager på 14 dages besøg i Chengdu og kommer naturligvis med i børnehave på fuldtid. Et nyt vestligt ansigt vækker ikke blot opsigt i børneflokken, men også blandt forældrene. En morgen stopper Lucys mor Ane på gangen, fordi hun har en sjov historie at fortælle. Hun har dagen forinden spurgt Lucy, hvorvidt den nye vesterlænding i børnehaven er en ny engelsklærer. Dertil har Lucy svaret ”nej nej, Camilla er Ane og Louis’ baby”.

Åh de kære små. Hvis I ikke fik nok af småbørn kan I finde billeder af de små genier på https://www.flickr.com/photos/101123045@N04/
De er faktisk næsten lige så søde på billeder, som de er i virkeligheden.