Vesten i Østen

Der ligger et filmklip fra busturen på vores Flickr-side. Her kan I også se, hvad vi ellers har taget billeder af indtil videre. flickr.com/101123045@N04/sets/

Mooncake festival

Tradition og familie spiller en vigtig rolle i det kinesiske samfund, hvilket kommer til udtryk ved landets helligdage. Forleden var det tid for den årlige månekage-festival, hvor mange kinesere søger tilbage til reden for at mæske sig i god mad og månekager. Hvis der skulle sidde nogle uerfarne månekagesmagere bag skærmen, kan vi afsløre, at I ikke er gået glip af nogen fantastisk kulinarisk oplevelse. Fra børnehaven side af har vi begge fået foræret et prangende sæt af de dyre energibomber, men efter at have smagt flere varianter, har Summer fået lov til at tage resten.

Månekagesalg er en stor industri i Kina. Selvom børnehaven har været generøs, vil vi egentlig hellere have haft pengene i stedet for de dyre kager.

Chengdus vestlige niche

Siden vi ikke har nogen familie at besøge i Kina, valgte vi i stedet at bruge den forlængede weekend på at rejse til nabobyen Chongqing med en slags ”erstatningsfamilie”.  Når man bor i en kæmpeby fuld af mandarintalende kinesere, kan det virke befriende at møde vesterlændinge, man rent faktisk kan kommunikere med. Besøg på millionbyens vestlige barer og cafeer (eksempelvis Shamrock og Bookworm) har skaffet os et lille netværk af mennesker med spændende ideer. For knap to uger siden shanghajede en af vores nye venner undertegnede til byens rugbyhold, Chengdu Pandas, der tilfældigvis skulle møde Chongqing i helligdagene. Uerfaren inden for selve spillet og hvad det vil sige at hoppe på en bus med en bunke rugbyspillere takker vi naturligvis ja til det gode tilbud - man må jo tage, hvad der kommer.

90’erne kommer til Chongqing

Otte dage senere sidder vi og skråler med på sukkersøde boyband-melodier i en privatbus spækket med dåseøl, snapbacks og dekorative pandahatte. Årets tema for Chongqingturen er nemlig ”90’s band spectacular”, og i en udsendt erklæring har vi foruden et omfattende regelsæt (hvis straffe altid udmåles i øl), hver især fået tildelt et midlertidigt 90’er-pseudonym, hvilket øger forvirringen men også morskaben. Ane og jeg går i de næste tre dage under navnene ”Christina Aguilera” og ”Nick Carter”. Med temaet følger også en vis dresscode, og på trods af ret begrænsende rejsegarderober lykkes det os at finde lidt 90’er-klæder, der suppleres med et par kasketter fra en venlig gadehandler.

Tourmaster Westie (aka. Justin Timerlake) satte rammerne før turen ved at udsende et udførligt skema med turregler

Nok erindrer vi ikke meget fra det sidste årtusind, men datidens hippe typer satte vistnok kasketten på skrå, så vores 90'er-parodier gør ligeså.

Efter seks timer med skrattende højtalere, sjofle rugbyviser og en god portion tissepauser ankommer vi til et snusket hostel placeret i centrum af Chongqing; en by med over 30 mio. indbyggere! Originalt havde vi overvejet at udforske, hvad en sådan metropol har at byde på, men egentlig virker byen ret grå og ufremkommelig, så vi holder os til de andre og lader op til morgendagens kamp.

Tina's Hostel lader en del tilbage at ønske, men vi klarer os gennem natten, aircondition eller ej.

Saturday is rugbyday!

Næste dag begiver vi os mod et nedslidt stadion, der ikke desto mindre besidder et ægte græsunderlag - en luksus i Chongqings betonørken.  Her står de lokale spillere og tager imod os med kram og highfives. Rugbykulturen i Kina er ikke overvældende stor, så mange spillere har efterhånden knyttet venskaber på tværs af holdene, og tredje halvleg bliver da også holdt samme sted. Mere om den senere. Selve holdene består af en broget skare af spillere med varierende erfaring og forskellige nationaliteter; heriblandt englændere, amerikanere, en australier, en sydafrikaner, to franskmænd, en irer og en god portion etniske kinesere. Fælles for dem er dog, at de typisk er en anelse ældre og gerne 10-20 kg tungere end undertegnede.

Der er god stemning blandt Chengdu Pandas (sort/hvid) og Chongqing Conquerers (blå) både før og efter kampen.

En forvirrende mandesport

Med absolut ingen forudgående spilerfaring eller viden om rugbyregler, -strategier eller fagtermer kan hele sceneriet godt virke en anelse skræmmende, men Harrison fra Hawaii giver mig en hurtig introduktion til spillet og do’s & don’ts for min position på banen, winger. Herefter er det bare at sætte i gang og tackle de store fyre efter bedste evne. Heldigvis er winger ikke banens mest centrale rolle, så jeg får flere pusterum end eksempelvis holdets scrumhalf. Som uvidende dansker bliver man nemt narret til at tro, at rugby er et spil uden de store regler. Det er ikke tilfældet! Selvom jeg endnu ikke kender alle regler, fremgår det tydeligt af kampen, at man ikke blot kan gøre hvad man vil. Lidt forsimplet handler det dog om at stoppe modstanderen, der har bolden (mange midler er tilladt) for derefter at erobre den aflange læderklump og løbe den ned i den modsatte ende.

I rugby skal fokus helst rettes mod bolden, men det er så absolut tilladt at gå efter manden.

That big fat Hawaiian guy

Efter 2x40 voldelige og ret forvirrende minutter er kampen overstået. Chengdu vinder opgøret knebent, men det bliver der ikke gået så meget op i. I stedet vandrer spillerne i retning mod spillertunellen, hvor en et par køletasker med forfriskende Tsing Tao-øl står klar. Efter at have fået sig en tår over tørsten kører vi tilbage til Tina’s Hostel for at gøre os 90’er-klar til tredje halvleg, som finder sted på en restaurant/bar bestyret af Cliff - beskrevet som ”that big fat Hawaiian guy”. Aftenen og natten med bruger vi hos Cliff, der står for mad og drikkevarer, mens vi andre fortsætter boyband-tonerne nu med Chongqingholdet som backup-gruppe. På hjemturen næste dag er flere spillere mærkede af gårsdagens kamp såvel som af Cliffs kolde kinesiske øl.

Alt i alt må turen siges at have været en bragende succes! Kan det overhovedet blive andet med 25 skrålende og hoppende mennesker samlet i en bus? Britisk pub-/ og popkultur var muligvis det sidste vi på forhånd ventede os af Kina. Ikke desto mindre hører et indblik i denne nu med under den samlede pakke af oplevelser på vores Kinatur. Sådan går det, når man holder åben over for muligheder og tager de tilbud, der kommer.

... Ane blev for resten så bidt af kulturen, at hun skal med til træning på torsdag.

En dag i Aimier Beite Kindergarten - Engelsklærer version

Et par uger er gået, og vi er faldet lidt ind i hverdagens trummerum. Eftersom vi selv har fået mere overblik over dagligdagen kan vi nu give Jer et bud på en ganske almindelig dag i Aimier Beite Kindergarten. 

Hvis I vil se flere billeder fra børnehaven og resten af vores kinesiske tilværelse er der også råd for det. Det er bare at gå lidt på opdagelse på denne hjemmeside:
http://www.flickr.com/photos/101123045@N04/collections/72157637439817536/

Morgenmad

Vi tager af sted til børnehaven på tom mave hver morgen omkring kl. halv otte. Efter gode ti minutters gang i lummer morgenluft og heftig morgentrafik kan vi registrere vores ankomst med et fingeraftryk. Herefter henter vi vores blomstrede spiseskåle på engelsk-lærer-kontoret og begiver os ned til kantinen for at hente dagens vigtigste måltid. Udover at være det vigtigste er det også det varmeste, og vi erfarer oftest, at vi langt fra har afsat tid nok til at nedkøle den store skål med smagløs grød eller den varme mælk. Morgenmaden består derudover også af æg (hønseæg eller små fugleæg) og nogle fedtede brød indeholdende kød eller noget sødt snask. Morgenmaden er ret neutral, da børnene skal kunne spise det. Næringen skulle til gengæld være helt i orden, da menuen er udarbejdet af selveste skolesygeplejersken.

Vandet risengrød med klistret brød og tekogte æg er fin morgenmad
for både børnehavebørnene og de danske lærere.

Ansigterne udadtil

Klokken otte suser vi ud til børnehavens indgang, hvor vores opgave lyder på at sige ”Good morniiiiing” til de mange børn der - friske som trætte, glade som grædende - strømmer ind ad dørene med deres forældre ved hånden. Denne morgenaktivitet kommer sig af, at vores tilstedeværelse giver børnehaven et internationalt twist og dermed et godt og prestigefyldt omdømme. Desuden medfører det tilfredse forældre, som føler, at de får noget for deres penge. Mens børnene drøner videre til det daglige lægetjek hos skolesygeplejersken diskuterer vi ivrigt, hvorvidt de pågældende børn hører til den ene eller den anden klasse/aldersgruppe. Det er stadig lidt svært at skelne mellem dem. Derudover nyder vi lyden af den daglige trafikprop lige foran børnehaven, som primært forårsages af forældrenes store fine biler der alle skal holde midt på gaden -så tæt på børnehaveindgangen som muligt.

børnehavens indgangsportal -udenfor afhentningstiderne

Morgenundervisning

Efter 20 minutter med store smil og morgenfriske hilsner render vi tilbage på kontoret efter flashcards og andre geniale undervisningsmaterialer, hvorefter vi tager til dagens første lektion. 

Om morgenen underviser jeg LeLe Class, DouDou Class og Miao Miao Class, som er hold bestående af 15-20 børn i på 4 år, samt Baby Class 1 og Baby Class 2, som er hold bestående af 10-15 børn på to år. Louis underviser Angel Class 1, Angel Class 2 og Angel Class 3, som er hold bestående af ca. 15 børn på tre år.  

Hver klasse har én engelsktime à 20 minutter hver morgen. De 20 minutter går med at lege, synge og terpe gloser med flashcards - i det omfang det er muligt med børn på 2-4. Vi må hele tiden tage det lidt som det kommer, fordi skemaer og børn spiller ret dårligt sammen. Sommetider græder de, sommetider spiser de, og sommetider er de bare ikke lige der, hvor de burde være - men vi lader bare undervisningen foregå på deres præmisser. Børnene er sjove at arbejde med, da de er ret entusiastiske og gerne vil lære. Desuden er man sjældent i tvivl om, hvorvidt aktiviteterne falder i god jord eller ej. Succesen kan måles i mængden af smil og grin.

DouDou Class synger en sang med  fagter om farverne

Frokost og kinesisk siesta

Klokken 11.30 serveres frokosten som er ”lidt spicy” i de kinesiske læreres øjne. I vores øjne sviger den… Vores næser løber og vores ganer brænder, men tilstrækkeligt med ris kan neutralisere chilien en smule. Herefter kan vi gå hjem til lejligheden og slappe lidt af. Som regel sover vi (et typisk punkt på en hårdtarbejdende kinesers dagordenen, som vi har taget til os). Ellers kan pausen fint bruges til at finpudse eftermiddagens undervisning, gå en tur i parken eller slappe lidt af med en film.

Frokosten er altid en kende stærk, men den krydrede tofu, grønsagerne og kødklumperne kan dulmes med smagløse hvide ris. Læg mærke især til den saftige, æbleformede pære, der udgør dagens frugt.

Eftermiddagsundervisning

Når vi kommer tilbage til børnehaven kl. 14.30 er der ikke længe til eftermiddagsundervisningen afholdes. Vi har hver 2 lektioner à 30 minutter. Louis underviser Transitional 1 og Transitional 2, som er hold af knap 40 børn på 5 år. Jeg underviser Special Interest 1, som er et hold af 5 børn på 3 år, samt Special Interest 2, som er et hold af 14 børn på 4-5 år.

Transitional 2 lærer om de 4 årstider - Louis har rekvisitterne i orden

Aftensmad

Klokken 16.20 kan vi afhente vores aftensmad hos en flok glade og samtaleivrige kantinefolk, hvis spørgsmål vi besvarer med store undskyldende smil. Aftensmaden er ligesom morgenmaden meget neutral og harmløs. Klokken 17.00 markerer vi vores afgang fra børnehaven med endnu et velplaceret fingeraftryk og vader trætte hjem til lejligheden efter en dejlig dag med masser af glade børn.

Et par energiske unger får øje på os gennem vinduerne til vores kontor

Anmeldelse - Grisetæer

Hundredevis af billeder og film ligger på Teachengdus flickr-profil: http://www.flickr.com/photos/101123045@N04/sets/

En engangsforestilling i kantinen. Ikke fordi det er klamt. Fordi det er en luksus i Kina.

Ret

Grisetæer

Serveret med

Grisetæerne fungerer i dette tilfælde som et ærgerligt supplement til alle lærernes favoritspise ”fried rice”. Trods vores skepsis er de kinesiske lærere ganske begejstrede for kantinens nye påfund. Det er nemlig en luksus medført af, at man d. 10. september  fejrer ”Teacher’s day” i Kina. En begivenhed, som i vores øjne fejres en lille smule vagt, hvis festmåltiden består af en gang grisetæer.

*Chili-skala (1-5)

2

Beskrivelse

Grisetæer består primært af halvanden centimeter tykt hud, med en meget sej, gummi-agtig og fedtet konsistens. Det næste lag består af fodknogler. Det lykkes for én af os at finde en god kvadratcentimeters kød mellem to knogler, som smagte helt tilforladeligt -om end lidt kedeligt. Men ellers er det virkelig bare hud og knogler.

Hvis børnehavekantinen skulle forbedre oplevelsen lidt for os sarte danskere skulle de nok enten have skåret dem i mindre stykker, eller i det mindste have fjernet de store ”negle”, for synets skyld. Dette ville dog ikke kunne ændre på, at vi som danskere kun ville kunne få os selv til at spise omtrent 1 % af den flotte fod. Her overgår kineserne os markant, da de gladeligt spiser yderligere 69 % af den kinesiske delikatesse.

Antal stjerner

1

Begrundelse

Reelt er der ikke rigtig noget godt at sige om dette påfund. De er klamme og kødløse. Grisetæerne skal dog alligevel have en enkelt stjerne, fordi katten vældig godt kunne lide dem. Katten, som holder til ved børnehaven, er i det hele taget lykkelig arvtager på al den mad, som vi sarte danskere ikke finder spiselig.

*Chili-skala: 1) Smagløs, 2) Dansk, 3) Næsedryppende, 4) Gråd, 5) Ildspyende

Anmeldelse - Okseøjete

Hundredevis af billeder og film ligger på Teachengdus flickr-profil: http://www.flickr.com/photos/101123045@N04/sets/

Okseøjete smager godt og er æstetisk køn, men kan være besværlig at drikke.

Ret

Okseøje-te (/krysantemum-te)

Serveret med

Nydes bedst uden tilhørende retter eller snacks. Her bestilt på den overvejende vestlige café The Bookworm Chengdu.

*Chili-skala (1-5)

2

Beskrivelse

Kina tilskrives æren for udbredelsen af te til verdens hungrende ganer og har i dag en mangfoldig tekultur med utallige variationer af skud, blade og blomster, der gør sig godt i varmt vand. Efter ti dage er vi ret godt med i teræset, men til trods for spandevis af te er vi endnu ikke stødt på teposer. I stedet er det ned i koppen med alle ingredienserne, der herefter kan sis fra med tænderne, såfremt man ønsker at den næste genopfyldning skal smage af noget. Med kruset fuld af okseøjeblomster kan det være svært komplet at undgå en anelse bladslugning, men det er i sandhed en behagelig oplevelse, at sidde adskillige timer i en blød sofa og sippe til varmt blomstervand, mens Sinatra og Jack Johnson spiller i baggrunden. Trods sin vestlige målgruppe har The Bookworm har adopteret tehus-kotymen med ubegrænset gratis genopfyldning, hvilket man kunne lære meget af i Danmark.

Antal stjerner (1-6)

5

Begrundelse

I timevis at få serveret en lind strøm af te med en god bog i hånden bør være en menneskeret. The Bookworm sørger for en afslappende atmosfære, mens de 25 kr. betaler sig mere og mere ind for hver genopfyldning tjeneren bringer. Dog kan det i længden blive en anelse trættende altid at skulle tage højde for blomsterblade og aldrig komme til bunds i sin kop. Desuden kan cafeen - grundet sin vestlige opbygning - ikke opnå en hundrede procent autentisk kinesisk tehusoplevelse.

*Chili-skala1) Smagløs, 2) Dansk, 3) Næsedryppende, 4) Gråd, 5) Ildspyende

Aliens in Chengdu

Hundredevis af supplerende billeder og film ligger på Teachengdus flickr-profil: http://www.flickr.com/photos/101123045@N04/sets/

Efter en uge i som fremmede i Chengdu er det efterhånden gået op for os, at det ikke er helt ligetil sådan bare at skifte bopæl til Kina. En ting er den sproglige og kulturelle barriere, der har det med at degradere vores kommunikationsevner til baby class-niveau og tvinger os ud i alverdens fagter for en skål ris. Noget andet er de praktiske foranstaltninger angående arbejdsvisum, som kræves af udlændinge i Kina. HELDIGVIS har børnehaven og ikke mindst vores skønne room mate Summer været utrolig hjælpsomme til at styre os igennem ’indregistreringsmøllen’. Uden kinesisk assistance stod vi nok stadig nede på politistationen med vores pas i hånden og lavede store armbevægelser!

1st + 2nd Unaware

Politiet er nemlig et af de første steder, man skal forbi før arbejde i børnehaven kan blive en realitet. Dog skal man huske at komme på det rigtige tidspunkt, da politikontoret - ligesom os andre - følger den lokale kutyme med en god siesta midt på dagen. Ved vores fjerde besøg har vi heldet med os, og politimesteren står klar til at tage imod os sammen med sine to assistenter ”1st Unaware” og ”2nd Unaware” (to titler der også passer fint på os, når vi halser efter vores værter rundt i byen). Efter noget papirarbejde og en signering af ”Accommodation Registration Form for Aliens” er opholdstilladelsen klaret.

Vi forstår ikke halvdelen af teksten på vores alien-opholdstilladelse,
men Summer forsikrer os om, at det er helt i orden, så vi skriver lydigt under.

Not pregnant

Herefter går turen til kommunehospitalets udenlandsafdeling. Kineserne vil nødigt have ikke-raske fremmede mennesker ind i landet, hvilket viser sig meget tydeligt ved det sundhedstjek, vi bliver ført igennem. Hvor en lægeerklæring i Danmark næsten kan klares med to host og et blink med øjnene, benytter de her en meget systematiseret og langt mere omfattende procedure. Standardprocedurerne med højde, vægt, billede og afkrydsningsark er til at genkende (selvom nogle af spørgsmålene virker lidt suspekte).

Det kinesiske sundhedsvæsen skal have alt på det rene,
inklusiv ens forhold til akupunktur og blodglorier.

Det som derpå følger, hører til den mere udvidede praksis. I løbet af tyve minutter får vi taget både syns-, blod- og urintests. Bagefter går turen til røntgenscanneren, EKG-prøver og sågar ultralydsscanninger! Lægen konstaterer dog, at Ane og jeg hverken er gravide eller har andre skavanker, der kan komplicere vores arbejde i Kina. Han rækker os hver en kartonbrik med lunken sødmælk, som vi kan sunde os lidt på. Did not see that one coming!

Urintest og røntgenscanninger hører åbenbart med til standardprocedurerne i Kina.

Et land i vækst

Næste stop før vi er fuldgyldige arbejdere, er oprettelsen af en kinesisk bankkonto. Penge er vigtige. Vi har endnu ikke besluttet os for hvilket pengeinstitut, der kan tage sig bedst af vores sparsomme Yuan, men ”Evergrowing Bank” lyder jo lovende…

Vi har et godt øje til "Evergrowing Bank". Det kan nærmest ikke gå galt!

Med eksprestog til Kina

Hundredevis af billeder og film ligger på Teachengdus flickr-profil: http://www.flickr.com/photos/101123045@N04/sets/

Med begrænset overvægt i kufferterne drager vi af sted mod vores nye eventyr i Orienten uden de helt store komplikationer. Enhver udmattelse fra den 30 timer lange rejse forsvinder, da vi bliver mødt af to glade kinesere i Chengdu lufthavn. Her er tale om ”Kevin”, som er ansvarlig for placeringen af udenlandske lærere i området, samt ”Vicki”, som administrerer børnehavens engelskundervisning og ejer vores lejlighed. 

Første stop på den hornmisbrugende køretur fra lufthavnen er børnehaven, som er vores nye farverige arbejdsplads mellem alle de kedelige boligblokke. Her bliver vi mødt af vores 24-årige kollega ”Summer”. Til vores store overraskelse er Summer langt mere end endnu en kollega i rækken. Hun er også vores oplærer, kulturelle støttepædagog, kinesisklærer og room mate! Den desorienterede duo bliver altså til en lokalkendt og ganske tilforladelig trio. En ret glædelig overraskelse for to naive og uvidende danskere, som kun lige har lært at se forskel på skiltene til dame- og herretoiletterne.

Trætte eller ej bliver vi kastet direkte ud i de gastronomiske løjer med en rimelig fin kinesisk velkomstmiddag i selskab med vores nye bekendtskaber.

 Da vi mætte og overtrætte sjosker op ad trapperne til vores nye hjem fredag aften er tanken om en blød seng meget komfortabel. Dette bliver dog ved tanken, da der nærmere er tale om en stor solid slagbænk med storblomstrede lagner som eneste affjedring. Men derudover overstiger lejligheden i høj grad vores forventninger. Så efter et sving med en støvklud og en gulvmoppe, samt ophængning af farverige dekorationer på væggene har lejligheden alverdens potentiale til at blive en hyggelig lille ungdomshybel. Summer har allerede sørget for store væg-stickers med delfiner, Mickey Mouse og andre modne motiver. Video-rundvisning i vores nye hjem følger snarest.

Lørdag går med den omtalte rengøring, og med basale indkøb i Chengdu - en ret sjov oplevelse.

Søndag tager Kevin os med på udflugt til byens berømte pandareservat, hvor vi ser nærmere på de berygtede såvel som klodsede bjørnekatte (som de hedder direkte oversat fra kinesisk). 

I forlængelse af bloggen har vi oprettet en flickr-konto til billeder og film. Her kan I se, hvordan de legesyge sort-hvide bæster leger:

http://www.flickr.com/photos/101123045@N04/